Habila’s viden er ikke kun baseret på mange års erfaring inden for mobil rumadskillelse. Vi bygger også vores løsninger på fakta. Således undergår alle Habila’s produkter en kvalitetssikring, som danner grundlaget for vores egen høje standard - måske endda markedets højeste.
Så når vi siger, at produktet har en brandsikkerhed på Ei30/Ei60 - så er det ikke en ca. angivelse - det er testet og fakta - ligesom en angivelse af en lydisolation på Rw 59 dB er laboratoriemålt og gives som en garanti på produktet.
Kun gennem test og kontrol kan vi garantere for vores produkters egenskaber - en garanti som 100 % sikrer, at du får hvad du beder om.
Alle processer bliver styret fra A til Z efter en nøje fastlagt procedure. Således kan du forvente, at alt fra projektering over produktion til montage er én kontrolleret og professionel arbejdsgang - og altid i overensstemmelse med vores egne høje kvalitetskrav.